Puddersukker - Hvorfor?

Hej Dansukker
Jeg undrer mig lidt over, hvorfor brun farin kaldes puddersukker i daglig tale? Jeg vil mene at flormelis er mere “pudderagtigt” og kunne derfor godt tænke mig en forklaring?
Har prøvet google, men da det ikke var succesfuldt, har jeg bestemt mig for at konsultere eksperterne.

Kommentarer

  • Hej Johanne

    Tak for din besked, du har helt ret det er Brun Farin som går under navnet Puddersukker, hvorfor det kaldes sådan er det ikke lykkes os at finde ud af. Det er brugt i mange gamle referencer, og stammer formentlig fra det tyske udtryk puderzucker. Hvorfor det lige er Brun Farin, og ikke flormelis eller andet sukker der bliver kaldt sådan ved vi desværre ikke.

    Venlig hilsen
    Dansukker
  • Navnet. Puddersukker kan komme fra den tid hvor kvinder brugte pudder som sminke, og det var ikke ualmindeligt at denne pudder havde sammen farve som brun farin. Det er vores gæt, og jeg syntes det er et godt gæt.

  • Kære Dansukker

    I mangler at skrive hvor meget mel der skal i drømmekagen i jeres opskrift på puddersukkeren.

    Mvh Anja
  • Hej Anja

    Tak for din besked, vi er opmærksomme på at mel desværre er faldet ud af ingredienslisten, på vores brun farin emballage. Vi kan oplyse at der skal 4 dl hvedemel I kagen. Dette vil være rettet på næste emballage optryk. Vi kan kun beklager den ulejlighed dette har medført dig. Godt du selv kunne løse problemet.

    Se opskriften her Drømmekage 

    Venlig hilsen  

    Dansukker
  • puderzucker betyder i øvrigt flormelis på tysk
  • Hej. Vi sad i går og snakkede om at da Vi var børn hed det puddersukker.....hed det også farin dengang eller er det navn kommet senere. Hilsen Susanne
  • Hej Susanne

    Tak for din besked, Puddersukker har kun været en øgenavn for Brun Farin.
    Produktet har aldrig officielt heddet Puddersukker.

    Dansukker
  • Puddersukker ser ud til at være en ret gammel betegnelse ifølge sproget.dk:
    "Pudder-sukker, et.   (ænyd. d. s., ty. puderzucker; til Pudder  1-2) finkornet, i alm. mere ell. mindre farvet  sukker (raasukker, befriet for vedhængende  sirup); i alm. spr. d. s. s. Farin"

    Måske var almindeligt sukker ikke så fin-kornet i gamle dage (hugget sukker, sukkertoppe osv)?

    Farin er i min verden ret finkornet og lidt "tung" eller "død" i det på samme måde som pudder kan være.

    https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=Puddersukker
  • Hej.
    I de " gode " gamle dage var der flere slags farin lys og mørk.
    Min mand er uddannet købmand, udlært 1958. Den gang blev begge
    dele solgt i løs vægt.
    Hilsen Inge
  • Det underlige er at man i Holland anvender ordet Poedersuiker ... og det er hvad man kalder flormelis i Danmark ..
  • Da jeg var barn, var puddersukker IKKE brun farin men LYS farin. Det havde nogenlunde samme farve som pudder til ansigtet. Det blev brugt i et tyndt lag på brød med smør, når man skulle have en sukkermad. Vi spiste det også til pandekager og brugte det i bagværk. Dansukker holdt desværre op med at producere det for flere årtier siden. Jeg savner det stadig. Mon Dansukker vil give en forklaring på, hvorfor I holdt op med at producere det dejlige lyse farin. Dengang kunne man i øvrigt få 3 slags farin: lys farin, brun farin og mørk farin. Som jeg ser det, kan man nu udelukkende få mørk farin, der af for mig uransagelige grunde har skiftet navn til brun farin.
  • Kære Kirsten

    Den lyseudgik af produktionen, da efterspørgslen ikke var stor, det er efterhånden mere end 30 år siden. - Lys farin kan man få ved at blande 1 del Brun Farin og 3 dele almindeligt strøsukker.

    Med venlig hilsen
    Dansukker
  • Puddersukker ef krydret sukker og altså det samme som farin, da ordet :pudder betyder krydret på hl dansk. Det har jeg googlet, så det er ikke så svært. Puddersocker betyder på tysk flormelis, men det er jo et andet sprog. Vh Annette
  • Hej Dansukker,

    Er det maskinelt eller menneskehænder der sætter tapen på Brun Farin-pakkerne?

    Mvh
    Marianne

    Marianne
  • Hej Marianne

    Det er en pakkemaskine der gør det.

    Med venlig hilsen
    Dansukker

Tilføj kommentar eller skriv et nyt indlæg

Dit navn og indlæg kan ses af alle.Din e-mail vises aldrig offentligt.