Til seneste kommentar

Rørsukker til karbonering af et bryg øl

Hej
Jeg har brugt rørsukker til karbonering af et bryg øl, nu hvor den skal drikkes oplever jeg at øllen skummer helt vildt, kulsyre, så det tager lang tid at hælde øllet på glas, er der i den situation forskel på rørsukker og almindeligt hvidt sukker:-)
Mvh.
Jan

Kommentarer

  • Hej Jan

    Tak for din mail, karbonering/eftergæring gøres typisk ved at tilsætte hvidt sukker lige før eller efter tapning på flaske, for at sikre nok CO2 i øllet.

    Supplerende smagskomponenter, eksempelvis krydderier, citrus, lakrids eller ”mørkt sukker” tilsættes normalt ved den første gæring (hovedgæringen hvor urtens sukkerarter omdannes til alkohol), og her er skum helt normalt – også i store mængder.

    Vi har gennem tiden solgt en del mørke produkter til ølfremstilling, inklusive muscovadosirup, muskovadosukker og demerarasukker. Disse produkter er ikke brugt til karbonering, men som smagsgivere, og er tilsat hovedgæringen.

    Når mørke sukkerprodukter anvendes til karbonering, vil de små mængder ikke-sukkerstoffer kunne påvirke skumdannelsen inklusive overfladespændingen. Derfor vil hvidt sukker være bedre.

    Venlig hilsen
    Dansukker

Tilføj kommentar eller skriv et nyt indlæg

Dit navn og indlæg kan ses af alle.Din e-mail vises aldrig offentligt.